Markedsdag 2026

Fredag den 29. maj løb Rygaards’ første Markedsdag af stablen – og sikke en succes!

Skolens skønne grønne park var åbnet for familie og venner, som kunne gå på opdagelse mellem de mange boder og opleve de kreative initiativer og idéer, som elever og lærere selv stod bag.

Man kunne blandt andet finde boder med smykker, string art, malerier og køkkenredskaber – alle håndlavet af eleverne. Faktisk var køkkenredskaberne lavet af genanvendt træ fra en fastelavnstønde, som skolen havde brugt tidligere på året.

Derudover kunne man også opleve en magisk boghandel, spille bingo, besøge et loppemarked eller prøve lykken på lykkehjulet.

Vigtigst af alt fik eleverne samlet ind til skolens velgørenhedsprojekt, da deres varer og aktiviteter på markedet kostede et mindre beløb. Alle pengene fra salget går til fordel for vores søsterskole, St. Joseph i Bin Hoa Vietnam.

Det er derfor også med stor glæde, at kunne fortælle, at der blev indsamlet et flot og betydeligt beløb.

Vi vil gerne takke familie og venner for den store opbakning til arrangementet – det var en stor fornøjelse at se så mange af jer.

Samtidig vil vi gerne rette en særlig tak til eleverne og alle medarbejdere for deres store indsats – det var aldrig lykkedes uden jer.