Stillingsopslag
Søg

Trivselspolitik

På Rygaards Skole betragter vi læring og trivsel som hinandens forudsætninger

Vi ønsker at fremme en atmosfære af gensidig respekt og forståelse i en kristen ånd, så alle på skolen kan udvikle sig i et positivt, socialt miljø.

I overensstemmelse med skolens værdigrundlag anspores personale, elever og forældre til at respektere andre mennesker, deres følelser, tro, kultur og ejendele. Derfor tolererer skolen ikke mobning under nogen form. Når vi taler om arbejdet med trivsel, er vi nødt til at definere begreberne trivsel, konflikter, drilleri og mobning.

En forudsætning for trivsel i en børnegruppe er at alle tager ansvar for fællesskabet, og at der er tryghed, tillid og rum til imellem voksne og børn at tale sammen, hvis der er noget, der bekymrer en. Der skal være rum og vilje til at lytte til hinanden og give plads til forskellighed. Et barn eller en klasse, der trives, udvikler sig og viser tegn på glæde, nysgerrighed og veltilpashed. I Danmark er der lovgivet for børnenes fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø, og alle tre elementer indgår i Rygaards Skoles arbejde med børnenes trivsel.

Definition af trivsel

Trivsel er udtryk for et velbefindende, der giver det enkelte menneske følelsen af overskud, gåpåmod, handlekraft og glæde ved livet.

Definition af konflikt

En konflikt er en uoverensstemmelse, der indebærer spændinger i og mellem mennesker. Konflikter er en naturlig del af livet, af de sociale relationer og de rammer, mennesker indgår i.

Definition af drilleri

Drilleri er bemærkninger, råb eller handlinger, der har karakter af tilfældighed og spontanitet. Det er typisk en enkeltstående handling, der bl.a. kan handle om at afprøve grænser eller være et forsøg på at skabe kontakt. Drillerier kan godt være hårde, men hensigten er ikke eksklusion fra fællesskabet.

Definition af mobning

Drilleri er bemærkninger, råb eller handlinger, der har karakter af tilfældighed og spontanitet. Det er typisk en enkeltstående handling, der bl.a. kan handle om at afprøve grænser eller være et forsøg på at skabe kontakt. Drillerier kan godt være hårde, men hensigten er ikke eksklusion fra fællesskabet.

Mobning kan foregå på flere forskellige måder:

  • når børn gentagne gange bliver slået, kaldt navne, de ikke bryder sig om, eller når der gøres grin med deres udseende, tøj, interesserer, familie eller lignende.
  • når børn holdes udenfor, ikke inviteres med i legen, når der tales dårligt om dem bag deres ryg
  • handlinger uden ord ved brug af grimasser, gestik, eller ved at vende vedkommende ryggen eller ved bevidst at ignorere en persons ønsker for at irritere eller såre.

Det forebyggende arbejde

Trivselsregler

En væsentlig del af skolens trivselspolitik er, at vi prioriterer den forebyggende indsats højt. Skolen er vor fælles arbejdsplads. For at alle kan trives, skal der være et godt arbejdsklima, og stedet skal være præget af gensidig respekt mellem alle. Alle elever og ansatte har i samarbejde med forældrene det fælles mål at virke for skolens målsætning og værdigrundlag. Respekt, ligeværdighed og tolerance skal være bærende værdier, der gør skolen til et trygt sted at være. Alle forventes at bidrage aktivt hertil

Det vil i praksis sige, at:

  • Alle møder velforberedte, udhvilede og parate til at deltage aktivt i undervisningen
  • Alle skal vise respekt, og ingen må udsættes for nedværdigende eller krænkende behandling
  • Andres engagement, lyst og muligheder må ikke begrænses af respektløs opførsel
  • Alle tager ansvar for egen opførsel og viser hensyn til andre, både på og uden for skolens område

Trivselsarbejdet foregår både i hjemmet og på skolen

Forventninger til forældre

  • At forældrene bakker skolens værdigrundlag op og ønsker at indgå i et konstruktivt, positivt samarbejde med fokus på fællesskab
  • At forældrene viser tillid til, at skolen handler for alle elevers bedste
  • At forældrene bakker op om barnets skolegang og orienterer sig hver dag på forældreintra, hvis ikke advisering er slået til
  • At sørge for at barnet møder læringsparat, dvs. møder til tiden, er udhvilet, har spist morgenmad, er velforberedt, medbringer relevante bøger, gymnastiktøj, pennalhus mm.
  • At forældrene støtter klassens fællesskab ved at prioritere klassens arrangementer for såvel elever som forældre og bakker op om fælles regler
  • At forældrene er parate til at se en sag fra flere sider i konfliktsituationer og sammen med barnet og skolen arbejder på at løse konflikter til fællesskabets bedste
  • At forældrene er gode rollemodeller i forhold til et positivt anerkendende sprog i tiltale og i omtale af andre elever, forældre og ansatte på skolen
  • At forældrene vil bidrage til, at alle inkluderes i fællesskabet

Fastholdelse og fremme af trivsel 0.- 3.klasse

Vores arbejde for trivsel og håndtering af eventuelle problemer foregår via nedenstående punkter:

Fastholdelse og fremme af trivsel 4.-6.klasse

Vores arbejde for trivsel og håndtering af eventuelle problemer foregår via nedenstående punkter:

Fastholdelse og fremme af trivsel 7.-9. klasse

Vores arbejde for trivsel og håndtering af eventuelle problemer foregår via nedenstående punkter:

Når konflikten opstår

Når forskellige interesser er i spil, kan konflikter opstå. Det kan være mellem børn, mellem voksne eller mellem børn og voksne. Konflikter opstår, når to eller flere vil noget med hinanden, og der ikke er overensstemmelse omkring interaktionen uanset om den er af verbal eller fysisk karakter. Det kan desuden dreje sig om udefra kommende forhold, der presser sig på (fx forhold i hjemmet), eller når vi har det svært som mennesker og overfører vores interne konflikter til omgivelserne. I alle forhold mellem mennesker bringer alle involverede (fx hele klassen, hele forældregruppen, hele lærerteamet) noget ind i processen -både det, vi er bevidste omkring, og det, vi ikke er bevidste omkring.

Hele klassens kultur og adfærdsmønstre bliver inddraget, når en konflikt opstår. Konflikter er relationelle, så hele klassen er oftest med i løsningen.

Handleplan

  • Klasselæreren taler med de implicerede parter.
  • Kan problemet ikke løses gennem klasselæreren, indkaldes teamet omkring klassen. Sammen beskrives udfordringen, der lægges en plan, og resurser frigives til opgaven.
  • Klassens forældre orienteres og involveres, hvis det vurderes at være relevant for fællesskabet.
  • Ledelsen orienteres om problemstillingen og beslutter, om AKT skal inddrages.
  • Hvis AKT inddrages, orienteres forældrene først.
  • AKT taler med de implicerede, observerer og lægger en plan, som de relevante teams orienteres om, og hvor forældre inddrages efter behov.
  • Planen iværksættes, evalueres løbende og om nødvendigt afholdes endnu et møde med de implicerede.
  • Indsatsen fortsætter, så længe der er behov, og så længe der er samarbejde mellem skole og forældre.
  • Opfølgning ved klasselæreren.
  • Barnet har altid ret til at blive hørt under hensyntagen til alder og modenhed. (Læs mere i dokumentet i mappen Barnets Ret til at Blive Hørt).

Læs mere på Forældrefiduser

I hverdagen gælder følgende politikker

Påklædning

På skolen har vi familier fra mange forskellige baggrunde og kulturer. Vores politik er i praksis at vise respekt og omsorg for hinandens holdninger og diversitet. Dette skal også fremgå af den måde, vi alle klæder os på. Vi forventer mådehold fra det ekstreme fra alle kulturer. Vi ønsker ikke, at nogen skal føle sig stødt over andres opfattelse af, hvad der er passende eller anstændig påklædning. Vi ønsker at fremme elevernes evne til at vælge en påklædning, der passer til lejligheden. Vi forventer, at hjemmene bakker skolen op i denne politik.

Elevernes opholdssteder i frikvartererne

  • Anneksets elever har deres eget legeområde.
  • Reception class, y1 og y2 har forskudte legetider, hvor legepladsen ved den nye gymnastiksal samt ”skoven” benyttes
  • Y3-y7 og 4. -6. klasserne må være på legepladsen ved den nye gymnastiksal, på klatrevæggen, i den store gård, i parken og på boldbanerne efter turnus.
  • Y8-y11 og 7.-9. klasse må benytte basket banerne
  • Hovedbygningens elever må være inde i frikvartererne. De ældste elever (9. klasserne og y 11) har deres egne hyggerum.
  • 8.-9. klasserne må forlade skolens område i spisefrikvartererne.
  • Ved dårligt vejr ringer klokken 3 lange ring, og alle elever skal gå ind.
  • Ophold på græsset er tilladt i aftalte perioder, hvor vejret tillader det.

Generelt

  • Det skal være sikkert at færdes i parken. Derfor skal cykler og løbehjul trækkes.
  • Af hensyn til elever med allergi må dyr ikke medbringes på skolens område.
  • Alle personlige ejendele og værdigenstande medbringes på eget ansvar.
  • Skateboards, løbehjul, rulleskøjter og farligt legetøj må ikke bruges på skolen.
  • Kasketter og huer må ikke bruges i klasselokalerne.
  • Tyggegummi er forbudt.
  • Mobiltelefoner og lignende skal være slukket i skole- og SFO tid. På mellemtrinnet og i udskolingen afleveres mobiler om morgenen og udleveres efter skoletid. Telefoner må bruges i undervisning på lærerens anvisning.
  • Alkohol, tobak, e-cigaretter, euforiserende stoffer og andre rusmidler må under ingen omstændigheder medbringes på skolen.