Orientering om databrud hos en af skolens underleverandører
Vi skriver for at gøre dig opmærksom på, at der hos en af skolens underleverandører har været et sikkerhedsbrud under flytning af data. Dette har medført, at ansatte og elever har kunnet tilgå data i en periode på 1-2 måneder, som de ikke er berettiget til. Fejlen er nu rettet, så der ikke er adgang til disse oplysninger. Data har ikke været tilgængelig for personer uden tilknytning til skolen, og det er vores vurdering, at risikoen for misbrug af data derfor er meget begrænset.
Vi har fået udarbejdet en fuldstændig analyse, som giver oplysninger om hvem, der har tilgået data og hvilke data, der er tilgået. Det drejer sig her om almindelige data samt følsomme og særlige oplysninger. Derfor vil skolens ledelse selvfølgelig tage de nødvendige skridt i forhold til de ganske få personer, som uberettiget har tilgået data. Personer hvis data er tilgået uberettiget vil ligeledes blive kontaktet direkte af skolen.
Rygaards Skole har i hele processen omkring databruddet arbejdet tæt sammen med vores GDPR-konsulent samt underleverandøren for at få fejlen rettet. Datatilsynet er ligeledes informeret om sagen.
Vi gør opmærksom på at dette blot er en orientering og at du ikke behøver at gøre noget. Skulle der alligevel være spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte skolens leder, Elsebeth Trap på [email protected].
Med venlig hilsen
Skolens Ledelse